Firmaprofil             Ydelser             Kontakt os      
 


Revision
Det fremgår af lovgivningen, at vi som revisorer er offentlighedens tillidsrepræsentanter. Dette betyder, at vore brugere, som udover vore kunder består af regnskabslæsere i bred forstand, herunder aktionærer, kreditgivere og offentlige myndigheder, skal kunne stole på os som kompetente, samvittigheds- og ansvarsfulde revisorer. Revisionsopgaverne omfatter naturligvis først og fremmest den lovbestemte revision i aktieselskaber, anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde.

Ekspertise
Firmaet besidder dog også ekspertise og erfaring indenfor en lang række særlige former for revision, der hver især er reguleret gennem særlige revisionsinstrukser.

Kvalitetsstyring
Vort revisionsarbejde er som alle vore andre opgaver omfattet af vort interne kvalitetsstyringssystem. Som led i kvalitetsstyringen foretages der hvert år den obligatoriske kvalitetskontrol fra Foreningen af Registrerede Revisorer.

Skattemæssig assistance
Et hovedområde indenfor revisorfaget er assistance og rådgivning indenfor skat. Vor viden holdes hele tiden ajour gennem fagtidsskrifter og hyppig kursusdeltagelse.
 

 

Regnskabsmæssig assistance
Vi kan tilbyde regnskabsmæssige assistance lige fra kontering og edbmæssig registrering af regnskabsmateriale. Endvidere assisterer vi ved opstart af eget bogholderi samt yder rådgivning og vejledning i forbindelse med bogføring af de daglige transaktioner. En af vore hovedopgaver er endvidere at bistå med regnskabsaflæggelsen på grundlag af det bogholderi, som vore kunder har ført. Opstilling af regnskaber sker under iagttagelse af regnskabslovgivningens og skattelovgivningens regler.


Rådgivning
Gennem løbende uddannelse samt erfaring har vi kendskab til mange forhold, især indenfor økonomiske og administrative områder. I forhold til eksterne konsulenter har vi den fordel, at vi - hvis der er tale om en kunde, hvor vi allerede har revisionsopgaven - kender virksomheden i forvejen og derfor ofte kan gå "lige til sagen". Samtidig er gennemgang og vurdering af virksomhedens forretningsgange og interne kontrol et meget væsentligt led i de fleste lidt større revisionsopgaver. Kombineres disse erfaringer, har vi et godt grundlag for at assistere vore kunder med tilrettelæggelse eller ændring af forretningsgange og økonomiske styringssystemer.

Budgetassistance
Uanset formålet med budgetlægningen, medvirker vi gerne ved udarbejdelsen, der naturligvis tager udgangspunkt i virksomhedens egne forventninger med hensyn til f.eks. salg, produktion, investeringer m.v. Vi systematiserer virksomhedens input, påser sammenhængen med tidligere aflagte regnskaber og foretager den tekniske behandling - normalt ved hjælp af vort edb-budgetsimuleringsprogram.

Udover de rådgivningsopgaver, der allerede er nævnt, beskæftiger vi os bl.a. med:

• Finansiering
• Rekonstruktion af virksomheder, akkord, konkurs.
• Generationsskifte
• Ansættelse af personale
• Rådgivning i forbindelse med anskaffelse og udskiftning af edb til administrative formål samt edb-sikkerhed.